Jeg er jo født med læbe- og gummespalte så her vil jeg løbende skrive om dette.

Riget

Onsdag d. 21 januar 2004 ringede en sygeplejerske fra rigshospitalet og spurgte om vi var interesseret i at blive opereret allerede d. 29 januar 2004 og dermed indlægges d. 28. Det sagde vi selvfølgelig ja til, selvom det kom til at betyde at Torben ikke kunne komme til eksamen.

Vi valgte at tage en ekstra overnatning i København, for så var vi fri for at skulle køre om natten, da vi allerede skulle være på riget kl. 10.30. Så vi tog allerede afsted d. 27 januar 2004.

Tirsdag d. 27/1-04

Vi kørte hjemmefra omkring kl. 14. Torben havde taget fri fra arbejde kl 12. Vi sørgerde for at Mathilde havde fået en masse at spise, så vi ikke skulle have alt for mange stop på vejen, men det blev slet ikke nødvendig, for Mathilde sov hele vejen til København.

Kl. 16.24 kørte vi over broen til Sjælland.

Mathilde vågnede først inde midt i centrum, hvor hendes forældre havde travlt med at kigge på vejkort og vejskilte, men der blev dog også tid til at give hende mad.

Kl. 18.30 fandt vi endelig det værelse vi havde lejet, det var et rigtigt fint og billigt værelse, som vi godt kunne finde på at leje igen. Mathilde skulle selvfølgelig til at charmere damen som ejede huset.

Vi ville tidligt i seng, for det var jo ikke sikkert at Tilde ville sove, hun skulle nemlig ligge i liften. Det gik meget godt de første 3 timer, derefter var vi lige vågen i et par timer og så måtte hun hen i mors seng.

Onsdag d. 28/1-04

Vi stod op kl. 8 hvorefter vi gjorde os klar til at tage på hospitalet. Vi stoppede ved en bager for at få noget morgenmad. Vi ankom til hospitalet kl. 10.15, men inden da var vi lige henne for at få far indlogeret på gæsteværelset.

Da vi kom til hospitalet fik vi vores værelse, det var stue 4. Derefter skulle vi snakke med en læge som skulle veje Mathilde og kigge hende i ørerne, hun skulle også vide en hel masse om mor og far. Derefter skulle vi snakke med narkoselægen. Derefter skulle vi ikke lave mere den dag. Tilde faldt i søvn kl. 21.30 og vågnede igen kl. 01.30 hvor hun fik noget at spise. Derefter faldt hun i søvn igen og sov til vi blev vækket kl. 05.00 for der skulle hun have det sidse at spise inden hun skulle opereres.

Torsdag d. 29/1-04

Det er så idag at Mathilde skal opereres, og hun vågnede kl. 8 da far lige varkommet, og så er det jo med at få snakket lidt med han. Operationen skulle være kl. 12 så jeg måtte få sukkervand 2 timer inden, men jeg faldt i søvn og derfor drak jeg kun 40 ml af det.

Tilde vågnede desværre allerede igen kl. 10. Men så var det jo godt at der kun var 2 timer til hun skulle opereres. Signe som Mathilde delte stue med var den første som skulle opereres den dag og den tog 3 kvarter mere end beregnet, men vi var positive og troede ikke at vores ville blive forsinket. Kl 11.45 blev Tilde så sulten, men der var ikke noget at gøre, vi måtte underholde hende og så se om vi kunne få hende til at falde i søvn. Hun blev så ked af det at hun skreg sig selv i søvn. Så håbede vi at hun kunne sove til hun skulle opereres, for nu havde vi hørt at det nok først blev kl 12.45. Men nej Tilde vågnede igen og derefter skreg hun igen sig selv i søvn, stakkels pige. Nu sov hun indtil hun skulle opereres. Som først blev kl. 14.30. Man kunne jo godt forstå at hun var sulten for det var 10 timer siden hun sidst havde fået mad.

Kl. 14.30 kom de og hentede os for at vi kunne følge hende ned til operationsstuen, jeg bar hende derned, men overlod hende til Torben da vi stod uden for stuen, for jeg kunne ikke lide at se hende få narkose, så Torben bar hende derind.

Efter hun var blevet lagt i narkose skulle Torben forlade stuen, og vi gik derefter en tur ned i byen for at få lidt at spise.

Kl. 17.00 kom vores "nye" datter tilbage fra operationen, vi kunne slet ikke kende hende, hun er bare blevet så pæn.

Den første nat skulle hun sove hos sygeplejerskerne. De kom ind til Anne Mette med hende kl. 6.30 så Anne Mette fik da lidt søvn den nat selv om hun var ude at kigge til hende et par gange.

30/1-04 - 4/2-04

Alle disse dage lignede hinanden. Vi gik kun og ventede på at det skulle blive torsdag så vi kunne få fjernet stingene og komme hjem igen.

Mathilde fik panodil som stikpille de første 2 dage efter operationen som smertestillende. Derefter fik hun kløestillende medicin til natten, så hun kunne sove.

I løbet af dagene fik Mathilde mere og mere lyst til at snakke og lege. Desuden fik vi vristet nogle få smil fra hende ind i mellem de naturlige græde ture.

Mælken kunne bedst glide ned hvis der var sukker i, så vi besluttede at tage en "kold tyrker" for at vende hende fra sukkeret og det gik nemmere end forventet.

Fra natten til søndag og resten af tiden på riget skiftede far og mor til at sove på gæsteværelset.

Mathilde sov rigtigt godt om natten fra ca. kl. 22.00 til kl. 6.00

Torsdag d. 5/2-04

I dag skal stingene fjernes og herefter kan det kun gå for langsomt med at komme mod nord.

Stingene skal fjernes kl. 11.00 og Mathilde skulle igen faste. I dag blev der aflyst en operation så heldigvis kunne tiden overholdes denne gang.

Efter Mathilde havde fået fjernet stingene og fået lidt at spise skulle hun ned til fotografen. Herefter skulle sygeplejerskerne lige kontrollere at hun havde tisset, og derefter fjernede hun venfolden.

Vi var klar til at køre mod Aalborg kl. 13.00 og var hjemme ca. kl. 18.30

22/2-04 3½ uge efter operationen

Mathilde er meget pylret og får tit skrigeture. Hun er ikke så glad for sutteflasken længere og madmængde er derfor faldet.

Vi kan dog spore en lille fremgang men vi ved aldrig hvornår humøret vender.

Ifølge Jette Moes er dette meget naturligt og der kan gå lang tid inden Mathilde bliver helt sig selv.

Vi synes imidlertid at det er som at få en helt ny datter hvor vi skal lære hendes signaler, rytme m.v. at kende igen.

 

Der vil blandt andet komme en beretning fra min operation på rigshospitalet.

Som følge af at jeg har læbe- og gummespalte har jeg fået tilknyttet en special sundhedsplejerske der hedder Jette Moes.

Jette besøgte mig rigtigt meget i starten for at være sikker på at jeg fik nok at spise.

Jette har endvidere været meget flink til at besvare alle mine forældres spørgsmål.

Udover specialsundhedsplejersken kommer der også en almindelig sundhedsplejerske. Specialsundhedsplejersken skal følge mig indtil jeg engang i fremtiden er færdig med at få lavet min læbe- og gummespalte.